Roslev Ældrecenter er beliggende i et villakvarter ved indgangen til Roslev. I tilslutning hertil ligger nogle af kommunens ældreboliger.

Centret er opført i 1979. Den 1.06.2007 var der indvielse efter en gennemgribende om- og nybygning, så centret i dag fremstår som meget lyst og indbydende med 23 plejeboliger heraf 2 midlertidige boliger. Lejlighederne er på 45,8 m2. De er indrettede med stue med lille køkkenniche og udgang til lille terrasse, soveværelse og dejligt badeværelse. I lejlighederne er der køle/fryseskab samt vaskemaskine.

I forbindelse med ombygningen er centret blevet omdannet til 2 grupper efter leve-bo miljø-tanken. Der produceres mad i hvert miljø.

Visitation til en plejebolig på Roslev Ældrecenter foregår via Myndighedsafdelingen og administrationen foretages af Bomiva.

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til forsiden

Publiceret 20-09-2017